Poster Tagged med ‘iPhone 4’

Mobil FaceTime på iPad 2

Apple har netop lanceret at FaceTime bliver tilgængeligt på 3G med opdateringen til iOS6, men kun hvis du har en iPhone 4S eller iPad 3. Så her kommer et lille tricks til jer der har iPhone 4 og iPad 2…

Start med at slå “Internetdeling” til under indstillinger på din iPhone 4. Herefter logger du på dit mobile WiFi med din iPad og vupti så har du FaceTime på 3G ;-)

God fornøjelse…

Installering af iOS 5.0

Så kom dagen endelig hvor iOS 5.0 blev lanceret af Apple… Nåede kun lige at få smidt iPhonen i USB stikket og iTunes var med det samme klar med informationen om at der altså nu var en opdatering.

Den blev med det samme sat igang med at hente, men først skulle man lige forbi advarslen om hvad der kunne ske (Amerikanerne kan jo godt lide at fraskrive sig alt ansvar :-D ). Hvis der går noget galt, og det har jeg allerede hørt om 2 venner hvor alt er forsvundet ved opdatering af iPhone, så er det helt sikkert fordi du har afbrudt opdateringen.

Når man så har godkendt så begynder iTunes ellers at downloade og iOS 5.0 er ved at være et større monstrum at få hentet ned. Til en iPhone 4 fylder styresystemet ikke mindre end 774,4 MB. Heldigvis leverer Apples servere altid fuld hastighed og det er hurtigt klaret.

Da jeg senere hentede til Tanjas iPhone 3GS opdagede jeg at iOS 5.0 til denne version af iPhone kun fyldte 668,8 MB, altså næsten 100 MB mindre, men der er selvfølgelig også nogle funktioner der bortfalder (2 kameraer f.eks.).

Når det hele er hentet ned går selve opdateringen af iPhonen igang. Styresystemet bliver pakket ud og overført til iPhonen og så gør den faktisk resten af arbejdet.

Når selve opdateringen er overført fortæller iTunes (eller det gjorde den i hvert fald ved mine 2 forsøgs iPhones med Telia) at din teleleverandør har en opdatering liggende klar. Den bliver også smidt på iPhonen og så er du faktisk ved at være klart til at begynde at lege for første gang i iOS 5.0.

Jeg kommer senere med en anmeldelse af de mange nye funktioner. Nedenfor kan du se fremgangsmåden på iPhonen, der er nemlig lidt indstillinger som skal klares inden hele iCloud funktionen fungerer ordentlig.

Det blev en S…

Jeg skrev tidligere omkring Apples lancering af deres kommende iPhone 5, men men men… Apple har valgt først at lancerer en iPhone 5 når selve G4-netværket er helt klart, så istedet blev det til en iPhone 4S.

På overfladen ligner en iPhone 4S dog en ganske almindelig iPhone 4 (som det også var gældende da der kom en iPhone 3GS). Der gemmer sig dog masser af spændende nyheder under overfladen ;-)

iPhone 4S er den første telefon der kan skifte mellem to antenner til at sende og modtage. Endda intelligent som Apple skriver, det skulle meget gerne betyde opkalds kvaliteten er blevet bedre. Det har også fordoblet den maksimale HSDPA datahastighed til 14,4 Mbps. Hvilket betyder hurtigere forbindelser, hurtigere upload og downloads. Derudover er iPhone 4S blevet opgraderet til GSM- og CDMA-net, så du kan bruge den samme iPhone næsten overalt i verden, og ikke som tidligere hvor man kun kunne købe til et enkelt net.

iPhone 4S får også et 8 megapixel kamera, som faktisk er hele 60 procent flere pixels end kameraet på iPhone 4. Den specielt Apple konstruerede linse bruger fem elementer til at forme det indkommende lys, hvilket gør hele billedet skarpere. Derudover bruges et større f/2.4 blænde som også slipper mere lys ind. Det avancerede hybrid infrarøde filter holder mere skadeligt IR lys ude, for endnu mere nøjagtige og ensartede farver. Med flere megapixel og mere lys, vil du, ifølge Apple, se en dramatisk forskel i opløsning og detaljer om dine billeder. Med iOS 5 får man også mange flere muligheder for at redigerer billederne direkte.

Regnekraften i iPhone 4S er den nye Dual-Core A5 chip som for et par måneder siden blev lanceret til iPad 2, og er dermed den kraftigste processer der nogensinde har været placeret i en mobiltelefon.

iPhone 4S bliver også den første iPhone med den nye assistent Siri som er en form for kunstig intelligens indbygget i iOS5 og iPhone 4S. Præsentationen ser helt fantastisk ud, og så snart jeg får fingre i den lover jeg at komme med min egen anmeldelse af den.

iPhone 4S bliver lanceret i USA den 14. oktober 2011, og samtidig bliver det også muligt at downloade iOS 5 (med 200 nye features) i iTunes, om det så bliver samme dag vi kan downloade iOS i Danmark er svært at sige, men der kommer en update fra mig til den tid ;-)

Se hele Apple præsentationen fra den 4. oktober her.

Hvid iPhone 4

For et par dage siden fortalte jeg et rygte om at den hvide iPhone 4 nok snart kom i butikkerne i USA. Men allerede idag spottede jeg denne annonce:

Hvid iPhone 4Noget kunne tyde på den også var kommet til de danske butikker ;-)

Min egen favorit butik (og generelt mobil leverandør) Telmore kan skam også leverer den i hvid – du finder den her!

Rygte: Hvid iPhone 4 på vej

Det er 10 måneder siden at Apple annoncerede iPhone 4, og som jeg skrev for et par dage siden er den nye iPhone 5 måske snart på vej. Men der er imidlertid kun kommet en sort iPhone 4 på markedet, og ikke en hvid som forventet. Nu spørger stadigt flere medier om hvor den hvide iPhone 4 bliver af??

Da Apple præsenterede den sorte iPhone 4 i juni sidste år udsendte man denne erklæring:
“Hvide modeller af Apples nye iPhone ® 4 har vist sig mere udfordrende at fremstille end forventet, og som et resultat, vil de ikke være tilgængelige før anden halvdel af juli (2010). Tilgængeligheden af de mere populære iPhone 4 sorte modeller er ikke påvirket.”

Efter 10 måneders forsinkelse kommer den hvide iPhone 4 på markedet i USA i slutningen af april skriver Bloomberg, og man citerer ”anonyme kilder der kender til Apples planer.” Magasinet PC World er imidlertid begyndt at tvivle på, at den hvide kommer. De siger, at det nu er så tæt på iPhone 5’s premiere, at det er tvivlsomt om Apple vil lancere den nu.

Det eneste man er enige om er, at Apple har haft problemer med den hvide iPhone 4. Bloomberg skriver, at den hvide maling skallede af under varmepåvirkning. PC World mener, at Apple har problemer med den hvide model, fordi lyset lækker ind fra kanten af front glaspladen. Der skulle også være det problem, at den hvide bagside reflekterer for meget flashlys, så telefonens billeder bliver udviskede.

Følger Apple sin hidtidige lancerings-strategi, så kommer den nye iPhone 5 på markedet i september, og så er det svært at se, hvordan der bliver tid til at klemme en hvid iPhone 4 ind i det hele. Apple er så stor en størrelse at masser af eksperter og hele analyseinstitutioner nøje følger og borer i, hvad der sker i organisationen.

Lidt underligt er det at de mange iPhone kopister i Kina tilsyneladende ikke har haft problemer med at fremstille den hvide iPhone 4.

Der er flere som er blevet tilbudt denne meget vellignende og veludførte hvide iPhone 4 for flere måneder siden!

 

29.04.2011 Update  - Nu er den kommet!

Return top

MartinBonde.dk Bloggen

Denne blog handler om hverdagens gang. Der vil være tekniske indlæg som hovedsageligt vil være en hjælp til mig selv næste gang jeg står i samme situation.. Følg med... Det kunne være du kunne lære noget ;-)