
Apple har længe arbejdet på iOS 5 og så snart iPhone 5 lanceres forventes det at det bliver sammen med iOS 5. Jeg har prøvet at liste nogle af de nye features, de er næsten alle synkroniseret med iCloud, som forhåbentlig bliver gratis med iOS 5.
Uafhængighed for alle iOS-enheder.
Med iOS 5 behøver du ikke længere en computer for at eje en iPad, iPhone eller iPod touch. Aktivér og indstil din enhed trådløst direkte. Hent gratis iOS-softwareopdateringer direkte til din enhed. Redigér dine billeder, eller tilføj nye email-mapper på din enhed uden behov for en Mac eller pc. Og sikkerhedskopier og gendan din enhed automatisk med iCloud.
Mail
Selve mailprogrammet i iOS har længe haltet noget efter konkurrenterne, men iOS 5 kan du formatér tekst med fed, kursiv eller understreget skrift. Opret indrykninger i teksten i din besked. Træk for at ændre rækkefølge på navne i adressefelter. Markér vigtige beskeder med flag. Tilføj og slet endda email-mapper på farten. Hvis du leder efter en bestemt email, kan du nu søge i brødteksten i beskeder. Og igen kan du synkroniserer med iCloud hvor du får en gratis email-konto, som altid holder alle dine enheder synkroniseret.
Kalender
Det er pisse træls at man ikke kan se ugenumre i sin kalender, men med iOS 5 kan må få en bedre oversigt over dine planer med årsoversigten på iPad og ugeovesigten på iPhone og iPod touch. Tryk for at oprette en begivenhed, og træk for at justere tidspunkt og varighed. Med iCloud kan du dele kalendere med venner og familie, og den holder dine begivenheder synkroniseret på alle dine enheder, noget man normalt har skulle bruge en Exchange Server for at kunne.
Twitter
Twitter bliver integreret direkte i iOS 5. iOS 5 gør det endnu nemmere at sende Twitter-opdateringer fra iPhone, iPad og iPod touch. Tilmeld dig en gang i Indstillinger, og pludselig kan du bruge Twitter direkte fra Safari, Fotos, Kamera, YouTube og Kort. Vil du nævne eller svare en ven med @? Kontakter bruger dine venners Twitter-brugernavne og profilbilleder. Så du kan begynde at skrive et navn, hvorefter iOS 5 gør resten. Du kan endda føje en lokalitet til en Twitter-besked, uanset hvilket program du sender Twitter-beskeder fra.
Kamera
Da du altid har din iPhone med dig, er det ofte den bedste måde at fange de uventede øjeblikke på. Derfor vil du elske de nye kamerafunktioner i iOS 5. Du kan åbne programmet Kamera direkte fra låseskærmen. Brug hjælpelinjerne, knibebevægelser for at zoome, og lås fokus og eksponeringen med et tryk for at tage et billede på farten. Tryk derefter på knappen Skru op for at tage fotografiet lynhurtigt. Hvis du har slået Photostream til i iCloud, overføres dine fotografier automatisk til alle dine andre enheder.
Fotos
Der kommer udvidede fotoredigerings forbedringer, som man før skulle købe som Apps, som f.eks. PS Express, Color Splash eller Instagram. Nu kan du gøre dine billeder til indramningsværdige fotografier med nogle få tryk. Beskær, rotér, redigér og fjern røde øjne uden at forlade programmet Fotos. Du kan endda organisere dine fotografier i album – direkte på din enhed. Med iCloud kan du, via push sende nye fotografier til alle dine iOS-enheder. Så hvis du tager billeder på din iPhone, sender iCloud automatisk kopier til din iPad, hvor du hurtigt kan forbedre dem, før du viser dem frem.
Synkronisering via WiFi-forbindelse
Er du træt af at skulle finde USB-kablet frem til PC’en når der skal synkroniseres, med iOS 5 synkroniser du trådløst din enhed til din PC via en WiFi-forbindelse. Hver gang du slutter din iOS-enhed til en strømkilde (f.eks. oplader min iPhone altid direkte i min SONOS Dock natten over), synkroniserer og sikkerhedskopierer den automatisk nyt indhold til iTunes. Så du har altid dine egne videoer og fotoalbum, hvor du vil have dem. Kræver selvfølgelig stadig at din PC er tændt med iTunes åben :=)
AirPlay-skærmdublering til iPad 2
Hvis du er den heldige ejer af en iPad 2 så kan du med iOS 5 imponerer dit publikum ved at smide skræmen op på dit TV. AirPlay understøtter nu skærmdublering. Det betyder, at du trådløst kan streame alt, hvad der er på din iPad 2, til dit TV via Apple TV. Alle i lokalet kan se nøjagtigt, hvad der er på din iPad-skærm, på den store skærm – selv når du vender iPad fra stående til liggende format eller zoomer ind og ud på billeder.
Dog er denne feature kun muligt med Apple TV 2, som endnu ikke er lanceret offentlig i Danmark, men du kan læse lidt om hvordan du evt. kan købe den her.
Det var en del af de nye features som Apple forventer der kommer i iOS 5, så er spørgsmålet bare hvornår den udgives