Hvordan handler jeg sikkert på nettet?

Jeg har tidligere skrevet omkring firmaet Diamond-Data.dk og om hvordan de har snydt mig for et Canon EOS 550D kamera. Jeg har heldigvis fået pengene tilbage nu, og det kun fordi jeg brugte et kreditkort til at betale med. Men det fik mig til at tænke lidt over hvordan man bedst kan sikrer sig når man handler på nettet…

Der findes 3 måder, hvorpå du kan handle sikkert online.

Efterkrav!
Ved efterkrav betaler du ved leveringen. Dvs. butikken skal levere en pakke før, at pengene for pakken kan opkræves af f.eks. PostDanmark. Dvs. du er ved efterkrav er sikker på, at du i det mindste får en pakke. Hvad pakken så indeholder er jo ikke til at vide. Men da der er risiko for, at blive snydt med indholdet, så er efterkrav ikke 100% sikkert. Men det er mere sikkert end E-mærket og bankoverførsel!

Afhentning!
Ja du bestiller dine varer online, og afhenter dem fysisk og betaler kontant. Det er helt sikkert den sikreste af alle handelsformer, men også den mest upraktiske. For bor man f.eks. i Jylland, så er der rigtig langt til Sjælland eller USA. Der vil det kun kunne betale sig ved store ordre, og så kan man igen stille spørgsmål ved, om det er den optimale handelsform. Men ved afhentning er du 100% sikker på, at du får dine varer, og det er de varer, som du har bestilt. Men handelsformen kan være meget upraktisk!

Kreditkort!
Kreditkort er den sidste mulighed, men også den nemmeste og sikreste (ligeså sikker som kontantbetaling)! Det er værd at bemærke, at der står KREDITKORT. Dvs. Dankort, som er et debitkort, altså IKKE tæller med her! Dankort er også sikkert, og har langt hen af vejen de samme sikkerhedspunkter som et kreditkort, men der er nogle undtagelser, hvor Dankort ikke dækker. Kreditkort er 100% sikkert at bruge! Dvs. handler du online, så køb KUN fra webshops, som tager imod kreditkort eller evt dankort. Ved et kreditkort kan du nemlig via din bank foretage en chargeback, hvis varerne ikke bliver leveret. Dvs. du underskriver et dokument, hvor du bekræfter, at varerne ikke er modtaget, og du derfor vil gøre indsigelse imod din betaling, hvis firmaet har trukket denne. Bankerne kan idag på få dage få dine penge retur, og bevisbyrden påfalder derefter webshoppen.

Der hvor kreditkort skiller sig ud fra et dankort, det er ved konkurser! Køber du f.eks flybilletter online, og betaler med dit dankort, så har du ingen sikkerhed for bestillingen, hvis selskabet går konkurs inden du får flyveturen “leveret”. Dvs du løber altså en unødvendig risiko!
Det kan derfor kun anbefales, at du betaler med et kreditkort, hvis du køber varer/services, som har en lang leveringstid. Det kan f.eks være flybilletter, koncertbilletter, rejser, udflugter, arrangementer af diverse slags, malerier (dem som males efter dit ønske), varer med lang leveringstid (typisk produkter som ikke lagerføres eller specialfremstilles efter dine behov) osv. Du skal kræve, at butikken modtager din betaling som en Visacard eller Mastercard betaling, og ikke blot køre den via dankort. For så mister du dine rettigheder, hvis noget går galt i processen! Køber du derimod varer, som kan leveres her&nu, så kan du godt betale via dit dankort. Det gælder f.eks tøj, sko, parfumer, solbriller, bøger, CD, DVD, mobiltlf, gadgets osv. Du løber stadigvæk en risiko, men den er altså minimal. Du skal bare huske at tjekke, hvor lang en normal leveringstid er hos det pågældende firma.

Så husk derfor følgende. Mærkninger er intet værd. De kan bruges vejledende, men de er ingen sikkerhed. Det eneste som er sikkert, er enten kontant betaling eller kreditkort. Dvs kigger du på en webshop, så er det altså vigtigere at tjekke, om de tager imod kreditkort via en sikkert betalings linie, end det er at tjekke design, firmaet bag osv. Accepterer de kreditkort, så kan du ALTID få pengene retur, hvis de ikke levere varerne.
Ovenstående skal selvfølgelig kombineres med sund fornuft. Mener du en webshop er utroværdig, har set mange dårlige anmeldelser af den, sælger falske varer eller på anden måde gør dig utryg, så skal du selvfølgelig ikke købe der, bare fordi de tager imod kreditkort. For der er ingen grund til at opsøge problemerne, hvis du kan undgå dem, ved at bruge din sunde fornuft og evt handle et andet sted.

Skriv et svar

WordPress Login Protected by Clef