Apple Event Oktober 2014 – iPad Air 2

Kan godt forstå Tim Cook ser glad ud, fordi det er lidt af en genistreg han står med i hånden. iPad Air 2 er simpelthen den tyndeste Tablet produceret.
Kan godt forstå Tim Cook ser glad ud, fordi det er lidt af en genistreg han står med i hånden. iPad Air 2 er simpelthen den tyndeste Tablet produceret.

Helt som forventet fik vi nye iPads fra Apple, nærmere bestemt en iPad Air 2 og en iPad mini 3. Den mest interessante af de to er iPad Air 2, der er blevet overordentlig tynd.

iPad Air 2 er bare 6,1 mm tynd, hvilket er 1,4 mm tyndere end dens forgænger. Apple har på trods af slankekuren formået at give iPad Air 2 et par signifikante opgraderinger.

Kameraet på iPads har traditionelt ikke været af helt samme kvalitet, som dem man finder på iPhones, men det har Apple nu tænkt sig at lave om på. Kameraet har således fået en overhaling, så det nu er et 8 MP iSight kamera, der kan skyde 1080p video, mens frontkameraet også er blevet opgraderet.

 

Derudover er iPad Air 2 blevet udstyret med en ny antirefleks skærm, der skulle gøre det en del nemmere at se skærmen i sollys. Og så kommer den selvfølgelig med Touch ID og Apple Pay.

Apple iPad Air 2

Når det kommer til indmaden, har deni form af A8X processoren (denne processor er udviklet specielt til Apple iPad 2 Air) fået en forbedret version af den processor, man finder i iPhone 6.

En anden spændende nyhed var muligheden for SIM-kort med understøttelse af flere selskaber på ét kort. Nu er det jo ikke ligefrem en kæmpe nyhed, jeg kan huske tilbage at man kunne få noget lignende til min gamle Nokia 3310, men dette skulle komme til at foregå via ren software. Når jeg har undersøgt det lidt mere får jeg smidt et indlæg op om Apple SIM.

Man kan få iPad Air 2 med enten 16 GB, 64 GB eller 128 GB hukommelse, hvilket koster henholdsvis 3.799, 4.599 og 5.399 kroner, og de kan forudbestilles allerede i dag i farverne sølv, grå eller guldfarven som åbenbart er blevet meget hipt her på det sidste.

Du kan se hele udsendelsen fra eventen her!

Skriv et svar